Arrangementer udbudt af vores samarbejdspartnere

Informations- og sparringsmøde om Partnerskabsdrevet Innovation til Vækstmarkederne i Østafrika (PIVØ)

24. januar 2020 i Aalborg

Med støtte fra Den Europæiske Regionalfond har access2innovation sikret en ny runde finansiering til støtte af op til 10 danske innovative partnerskaber inden for programmet ”Partnerskabsdrevet Innovation til Vækstmarkederne i Østafrika” (PIVØ).

Programmet er rettet mod danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) fra hele landet, der i partnerskab med universiteter kan udvikle nye innovative produkter og løsninger til de østafrikanske vækstmarkeder med støtte på op til 0,5 mio. kr. Dette med et dedikeret fokus på bæredygtig energi, agro-business, vand, affaldshåndtering, boligbyggeri og IT.

22. og 24. januar 2020 afholdes der informations- og sparringsmøde i hhv. København og Aalborg, hvor virksomheder, universiteter og NGO’er inviteres til at høre nærmere om finansieringsmuligheder og få en indledende sparring på projektideer.


Trifork Tech Update: Din succesfulde Azure-implementation

4. februar 2020 i Aalborg
5. februar 2020 i Aarhus

Overvejer du, hvordan din virksomhed konkret kan implementere jeres systemer eller services i Cloud via Microsoft Azure? 

Trifork har implementeret en række forretningskritiske systemer ved hjælp af Microsoft Azure og deler ved dette event tip og tricks via nogle af disse cases. 

Fra start kommer vi kort omkring fordelene ved Cloud og rører slet ikke Office 365. Herefter dykker vi ned i konkrete tips og løsninger til dit Cloud Native-projekt, eksemplificeret via tre konkrete Trifork-projekter. 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nationale klynge for digitale teknologier. Vi samler en lang række stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet     Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Danmark      Aalborg Kommune