Fremtidens forbruger i det digitale Nordjylland
Detailhandlen er udfordret af digitaliseringen, men det giver også nye muligheder.
Den 6. november kl. 16.15-19.15 hos Spar Nord Bank på Skelagervej 15, Aalborg sætter vi fokus på:
Fremtidens forbruger i det digitale Nordjylland
Med baggrund i en undersøgelse af over 1.000 nordjyske detailhandleres regnskaber over de seneste 5 år tegner vi et billede af hvorledes det står til.
Gennem en case fra Jammerbugt kommune, hvor 4 byer er gået sammen om proaktivt at tage fat i den digitale udfordring samt et par meget spændende gæstetalere, sætter vi spot på de spændende muligheder, der er for detailhandlen – også i Nordjylland.
Bl.a. vil Jonas Dørken – kendt som DIREKTØREN fra SKOUSEN reklamerne - fortælle om, hvordan de ændrede SKOUSEN forretningen fra at være tæt på bankerot til i dag, at være en knaldgod forretning, hvor flere af deres butikker har været nomineret, som gazelle virksomheder med vækstrater på over 40%.
Og Corporate Activist Nicoline Olesen vil fortælle om, at fremtiden har aldrig været mere lovende for de detailhandlere i Nordjylland, der tør stå for noget og involvere sig i det samfund, de er en del af.
Deltagelse er GRATIS!
Programmet finder du her: http://www.e-pages.dk/aalborguniversitet/555/pdf/1.pdf
Og tilmelding her: https://aau.nemtilmeld.dk/1/
Fakta om arrangementet
placeholder
Medlemskab betaler sigVores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris. Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. |