Jyske og fynske it-virksomheder er bedre til at lave overskud end de københavnske, der er tynget af et hårdt lønpres og stigende omkostninger. Det viser en ny undersøgelse foretaget af BrainsBusiness og it-forum, der har gennemgået over 6.000 regnskaber i it-sektoren.
Der er fuld tryk på den danske tech- og it-branche, hvor kometer som Netcompany og Nets er skudt af sted.
Men det er langt fra kun de største stjerner på it-himlen - typisk med base i København - som rider på en bølge af optimisme. It-selskaberne vest for Storebælt laver nemlig overskud på stribe, og man skal ti år tilbage for at se lignende tal.
Særligt it-selskaberne i Region Syddanmark og Region Nordjylland skovler penge ind og spurter fra københavnske it-selskaber på lønsomheden.
I 2017 lavede 68,8 pct. af it-selskaberne i hovedstaden overskud, mens det var hele 73,6 pct. i Region Syddanmark, viser en undersøgelse fra brancheorganisationerne, IT-forum og BrainsBusiness, der har gennemgået over 6.000 regnskaber i it-sektoren.
Sådan skriver Finans.dk i en artikel, der også viser, at 51,7 % af de nordjyske it-virksomheder har haft fremgang fra 2016 til 2017 - mens tallet for København er 50,3 %.
> Læs hele artiklen på Finans.dk