Mangler I (også) softwareudviklere og -ingeniører?

Har din virksomhed (også) svært ved at skaffe kvalificerede kandidater til jeres ledige stillinger? Så kan du i foråret deltage i en internationale kampagne, der markedsfører din virksomhed og jeres ledige jobs over for relevante kandidater i udlandet. Kampagnen foregår i regi af det nye nationale projekt for tiltrækning af arbejdskraft, TalentiDK, som BrainsBusiness deltager i for at sikre vores medlemmers fortsatte adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Fra marts til juni gennemføres en målrettet IT/Tech Talent Attraction-kampagne for at tiltrække internationale erfarne softwareudviklere- og ingeniører til danske virksomheder. Det er en kampagne som er rettet mod virksomheder, som har et behov for at finde erfarne softwareudviklere/ingeniører, men udfordres af det manglende udbud af disse profiler i Danmark.

Kampagnen fokuserer på Danmark som karrieredestination under brandet ”State of Denmark”, som en del af den store nationale indsats, som repræsenterer alle virksomheder i Danmark. Her arbejdes der således både strategisk, men også meget konkret for at skabe interesse, viden og ikke mindst SYNLIGHED for de spændende karrieremuligheder som findes hos virksomhederne i Danmark, som ofte er helt ukendte overfor dette attraktive rekrutteringssegment.

Fokus for indsatsen er at tiltrække udenlandske kandidater med mindst 3-5 års erfaring (og som typisk er ’passive’ kandidater) indenfor følgende områder:   

  • IT/Tech-udviklere (fullstack, backend, frontend, mobile, security, cloud, data scientist, testere, osv.,) og  softwareingenører
  • Hvornår: 11. marts og 10 uger frem
  • Høj international eksponering af jeres virksomhed og jeres åbne stillinger i Danmark
  • Særlig udformet kanalstrategi for at nå ud til passive internationale kandidater. Derudover er der ligeledes tilkoblet en headhunter til jeres individuelle stillinger.
  • 2-10 præscreenede kandidater for hvert job I medtager i kampagnen
  • Pris: 30.000 DKK for op til 3 job
  • Deadline for tilmelding: 28. februar 2020

Læs mere om kampagnen her: https://news.copcap.com/tech-campaign-2020, eller kontakt Merete Sandager på msa@copcap.com eller +45 2692 2127

 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nationale klynge for digitale teknologier. Vi samler en lang række stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet     Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Danmark      Aalborg Kommune