EU-funding

Som medlem af BrainsBusiness har du mulighed for at gøre brug af vores medarbejder Jonas Hansens specialviden om EU-funding. Jonas har sin daglige gang i Norddanmarks EU-kontors afdeling i Bruxelles, men besøger jævnligt Nordjylland for at mødes med nuværende og potentielle nordjyske EU-projektdeltagere.  

Ligger du inde med en idé til et EU-projekt, der overholder nedenstående krav, er du velkommen til at tage kontakt til Jonas for at få ekspertsparring på jeres projektidé og rådgivning om, hvordan I kommer videre. 

Disse forudsætninger skal være til stede for at komme i betragtning til EU-funding:

  • Optimalt set skal virksomheden have en projektidé/produkter eller være aktører i en branche, der er aktuel i en større EU-dagsorden (se evt. mere her: Guide to ict-related activities)
  • Virksomheden skal have ambitioner om vækst og udvikling
  • Virksomheden skal have ressourcer og kompetencer til at drive et EU-finansieret projekt
  • Hvis virksomheden allerede har en projektidé, skal den være ’need to have’ og ikke ’nice to have’
  • Der skal være en forventning om en god business case i projektet
  • Produktet/løsningen, der skal udvikles/testes, skal være banebrydende og skal give virksomheden en markant markedsfordel, hvis det bliver realiseret.

Det kan vi hjælpe med: 

  • Sparring og opkvalificering af projektideer
  • Rådgivning om mulighederne for EU-funding
  • Matchmaking med andre relevante projektpartnere
  • Rådgivning om de grundlæggende krav for at modtage EU-funding
  • Vejledning om ansøgningsprocessen
  • Sparring på ansøgning, pitch mv.

Har du spørgsmål til dine muligheder for at få EU-funding til din projektidé, eller er du interesseret i at deltage i EU-projekter?

Kontakt Jonas Hansen på +32 479 960 968

 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nationale klynge for digitale teknologier. Vi samler en lang række stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet     Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Danmark      Aalborg Kommune